Skriftlig produkt

Indledning

De æstetiske fags betydning i relationen til pædagogisk praksis har i længere tid været under stærkt pres. Mange skoler tilbyder kun obligatorisk undervisning i fagene musik og billedkunst på de tidlige klassetrin, og de æstetiske fag opfattes ikke som nødvendige i folkeskolen, men nærmere som en slags luksus, hvor børnene kan afreagere og lade op til den ”vigtige” undervisning.

På samme måde kan vi se tegn på, at daginstitutionensområdet i den aktuelle danske læreplanstænkning bevæger sig mod en mere færdighedsorienteret pædagogik. Der er med andre ord tydelige indikationer af, at selve den æstetiske virksomhed i skoler og institutioner i dag opfattes som noget – om end ikke direkte unødvendigt, så dog kun sekundært.

Vi mener, at det er nødvendigt at børnene har mulighed for at opnå æstetiske færdigheder, på trods af at samfundet udvikles i en anden retning. Derfor har vi sat os for at finde nogle nemt tilgængelige lege, som skal give forældre, institutioner m.fl. indblik i hvordan man kan arbejde med det æstetiske i hverdagen, sammen med børnene.  

Metode og afgrænsning

Vi har valgt at begrænse os til at arbejde med børn i 4-5 års alderen, men alle vores forsøg kan sagtens bruges til børn i alle aldersgrupper. Flere af forsøgene kan laves efter hvilken sværhedsgrad man ønsker. Vi har ikke forsøgt vores lege sammen med mennesker med nedsat funktionsevne, men vi ser også muligheder indenfor denne målgruppe.

Vi har lavet en online blog, som fungerer som vores projektmappe. Vi har brugt bloggen til at dokumentere arbejdet med projektet, både i gruppearbejde og på institutionsbesøgene. Bloggen er udarbejdet sådan at forældre og andre kan finde inspiration og opskrifter på hverdagsforsøg.

Vi har valgt at forholde os til teorier om æstetik, læringsmåder, fantasi, sanseintegration og læringsrum i vores skriftlige produkt. Derudover inddrager vi John Dewey og Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone, og Kirsten Drothner om æstetisk virksomhed og identitetsdannelse.

Vores idé

Vores idé er, at vi vil inspirer forældre, institutioner m.fl. til at lave nogle lege med børnene, hvor der er mulighed for at børnene lærer gennem æstetisk virksomhed. Vores linjefag er VNT, og vi har med udgangspunkt i dét, fundet på vores overordnet idé. Hverdagskemi i børnehøjde er vores bud på lege, hvor de voksne gennem leg kan være med til at udvikle børns æstetik. Det er vigtigt, at der er voksne med i legen, fordi de voksne har mulighed for at støtte barnets i dets nærmeste udviklingszone. Barnets udviklingszone er forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af vejledning fra voksne og det niveau hvor barnet selv kan løse en opgave ved egen hånd. Det er vores opgave at hjælpe barnet på vej, ved at vise og fortælle. Herefter begynder barnet at hjælpe mere og mere til, og kan efterhånden alene ved hjælp af indre eller ydre ledsagende tale. Til sidst kan barnet klare opgaven helt af sig selv. Vores udgangspunkt var, at det ikke skulle koste eller kræve mange ressourcer, da man har mange af tingene inden for rækkevidde.

Æstetik

Æstetik kommer fra græsk: Aisthetikos. Det kan oversættes med fornemmelse, sans, følelse eller sanseperception. Den oprindelige betydning har altså at gøre med en erkendelse gennem sansmæssig oplevelse. Man kan sige, at æstetik er den kundskab, man får gennem sanserne. Æstetisk er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser. Ordet æstetisk er tæt forbundet med ordet æstetik, og dette giver anledning til en del misforståelser, fordi ordet æstetik i dag bruges i to betydninger:

I daglige tale, også kaldet hverdagsæstetik, har ordet æstetik betydningen som læren om det skønne. Ordet æstetisk bruges her lig med skøn, tiltalende, stilfuld, og uæstetisk er lig med grim, utiltalende osv. I faglig tale (som i denne opgave) har ordet æstetik beholdt betydningen som den videnskab, der beskæftiger sig med kunstens væsen og kunstens relation til virkeligheden.

Ifølge Kirsten Drothner har æstetisk virksomhed stor betydning for barnets identitetsdannelse.

Virksomheden involverer identiteten på tre niveauer: Det individuelle niveau, det sociale niveau og det kulturelle niveau.

Det individuelle niveau er der hvor barnet eksperimentere med sin egen identitet. Det vil sige at barnet afprøver sig selv, følge egne impulser, følelser og tanker og reflektere over sig selv. F.eks. ved at male et billede.

Det sociale niveau er der hvor barnet kommunikerer med andre eksempelvis når barnet hænger sit maleri op eller ved at lave en fælles skulptur i fællesskab med andre. Barnet spejler sig i de andres reaktioner på egne tiltag og oplever, hvordan andre griber det samme an, på en anderledes måde.

Det sidste niveau er det kulturelle niveau. Identitetsdannelsen er også præget af den kultur og verden. Det enkelte barn og de fælles indtryk påvirkes af den kultur det omgives af.

Gennem æstetisk virksomhed ser man altså sig selv, andre og den kulturelle omverden i et nyt lys. De identitetsmæssige søgebevægelser og eksperimenter, som er vigtige dele af al æstetisk praksis, er et konkret identitetsarbejde.

Æstetiske læringsmåder

En læreproces handler om at erfare og erkende noget nyt.

Æstetisk læreproces er en læremåde, hvorved man via æstetisk mediering omsæter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden.

Vi har 3 læringsmåder og man skal opfatte dem som lige væsentlige. Den første er den empiriske læremåde og den er kropslig, sanselig og kognitiv. Det er her vi udvikler vores sensomotoriske skemaer. De æstetiske læreprocesser tilbyder sig som en af disse læremåder.

Empirisk læremåde er direkte sansede møde med verden. Denne læremåde er den første vi mennesker tager i anvendelse, når vi som nyfødte erfarer verden gennem vores krop og sanser.

Vi refererer her til den oprindelige betydning af ordet empiri, som betyder viden. Viden opstår på baggrund af sansmæssig erfaring. Den empiriske læremåde skal forstås som en læremåde, der udspiller sig i det kropsligt erfarede og direkte sansede møde med verden. Det er også denne læringsmåde hvor vi udforske verden i det direkte møde. 

Æstetik læreproces er den læremåde, hvor vi indhenter viden om os selv og verden gennem æstetisk mediering. Æstetisk læremåde kan være vanskelig at beskrive, fordi den virker gennem æstetisk aktivitet og derfor ofte kommer til udtryk gennem et andet sprog end det referentielt verbale. Samtidig indeholder æstetiske læremåde dele som er empiriske og diskursive. Den kan beskrives som kropslig, sanselig og helhedsorienteret. Den udtrykker og bearbejder det uudsigelige.

Den diskursive læremåde er et symbolsprog eller metasprog, hvormed vi teoretisk og analytisk kan beskrive og tolke verden. Kreativitet er ikke kun forbundet med bestemte fag, men også et nødvendigt og integreret element i alt, hvad et menneske skal lære sig.

John Dewey mener, at læring ikke skal være et produkt af mekanisk kundskabstilegnelse, men skal derimod være en elevaktivitet. Han mener, at mennesket er et handlende væsen og at det lærer ud fra handling, altså ”Learing by doing”. Han mener, også at drama, musik, billedkunst og dans ikke må være isolerede fag, da de er ligeværdige med dansk og matematik.

Den første læremåde er i spil, så snart børnene har fingrene i forsøgene, fordi denne læremåde er meget kropslig og sanselig. Sanserne kommer i spil, når de giver udtryk og det kropslige når de deltager i de forskellige forsøg. 

Den anden læremåde er vanskelig for os at vurdere, da den har dele af både empiriske og diskursive, men da vi kom anden gang, kunne vi hører, at der var kommet respons hjemmefra forældrene.

Den sidste læremåde, er den som kommer i spil ved at børnene fantaserer om at sæbeboblerne er dyr og at trylleslimmen er fingerringe. Det kan give mulighed for videre udvikling af legene, ved at man kunne skrive en historie eller tegne videre når sæbeboblerne er blevet tørre.

Fantasi

Vi kender og bruger alle begrebet fantasi. Alligevel og netop derfor er det vigtigt at få det defineret.

”Fantasi er en evne, vi har, til at forestille os noget, der ikke er – enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer.” Fantasi er altså en tankevirksomhed, dvs. en psykisk egenskab, der enten kan forblive som en tankevirksomhed fx i form af dagdrømme, eller som kan være drivkraften for nye handlinger. Som når børnene fantaserer om at en boble på papirer ligner et dyr. Det kaldes skabende fantasi, som er det samme som kreativitet. Kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling. Det er en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende, og denne evne ønsker vi at børn skal besidde, og det er derfor vigtigt at tilbyde barnet nogle aktiviteter og lege, hvor de kan bruge deres fantasi. Kreativitetens råstof er bl.a. fantasien. Fantasiens råstof er alle de sanseoplevelser og sanseindtryk, barnet har modtaget. Når et barn modtager sanseindtryk, sker der en form for lagring, som på et senere tidspunkt kan genkalde sanseindtrykket.

Sanseintegration

Sanseintegration er at bruge syns-, høre-, føle-, smags- og lugtesansen. Men vi kan ikke være opmærksomme på at bruge alle sanser, så derfor er vores hjerne i stand til at sortere ind til dét, som vi har mest behov for i den situation vi står i. Hjernen inddeler sanseindtrykket i tre områder: til at opleve med - til at lære med, og til at styre vores adfærd med. Disse tre områder danner en helhed, som skaber nye sanseoplevelser, og medføre at vi reagerer hensigtsmæssigt og i samspil med omgivelserne.

Et eksempel for sanseintegration, når der arbejdes med hverdagskemi i børnehøjde er, når der laves ”trylleslim” Det er primært syns - og følesansen der er i spil. Kartoffelmel og vand blandes sammen, og det ser ud til at massen bliver helt tyndt og slimet, men når barnet tager slimet i hånden, kan det klemmes sammen til en fast klump, hvorefter det bliver til slim igen, og løber ud. Kartoffelmel er en rigtig god måde at udfordre et barns følesans, fordi melet ikke føles som almindelig mel, og det bliver ikke klisteret på samme måde, så det er nemmere at lege med.

Hvis et barns sanseintegration ikke virker, vil barnet ikke kunne bruge den vidne det har fået af at lege med trylleslim, men vil i stedet skulle starte forfra hver gang. På længere sigt vil det blive trættende for barnet, og det vil ikke få den nødvendige ro og selvtillid til at fordybe sig.

Hvis et barn får gentagende positive sanseoplevelser, styrkes dets evne til at modtage sanse indtryk, og nysgerrigheden skærpes, hvilket tjener som værn mod farer og ulykker. Et nysgerrigt barn, er et barn som har lyst til at lære, samtidig trænes hjernen til bedre at kunne bearbejde sanseindtrykkene.

De tre læringsrum

For, med og af er de tre nøgle ord om de tre læringsrum.

For børn handler det om, at den voksne har planlagt nogen aktiviteter for børnene, som barnet kan lære noget af. Den voksne går forrest her. (undervisning/envejskommunikation)

Med børn handler om at voksen og barn sammen laver aktiviteterne og den voksne støtter barnet i den idé. Den voksne går ved siden af. (undersøger/ samtale/ undrende/ eksperimenterende)

Af børn er når det er barnet der bestemmer og tager styring i legen. Her går den voksne bag ved barnet. (leg og spontane oplevelser)

Hver lærings rum har sine stærke sider og sine svage sider, og hvert barn har behov for noget fra hvert rum, for at kunne begå sig i samfundet. Man kan ikke erstatte det ene rum ud med et andet rum, da de alle er lige vigtige.

I vores arbejde med børnene, har alle læringsrummende været i spil. Vi har forud for hvert forsøg, brugt læringsrummet for børn, fordi vi allerede på forhånd havde planlagt aktiviteterne, og vi forklarede forsøgene, inden børnene fik lov at afprøve dem. Under forsøgende var det mest læringsrummet med børnene, fordi vi som de voksne, støttede børnene i deres idéer og lege, men også fordi vi deltog i legene, og var hele tiden ved siden af børnene. Læringsrummet af børnene, kom især i spil under sæbeboble og synke-fylde forsøget, fordi det var børnene der bestemte både leg og tempo.

Farver i sæbebobler

Vi har valgt at anvende de tre primær farver: gul, rød og blå i vores forsøg med sæbebobler. Grunden til vi har valgt de primære farver, var for at se hvordan børnene reagerede på det at farverne blandet sig, og det at de fik oplevelsen af at der kom grøn, orange, lilla osv. farver på deres papirer, når sæben blandede sig.

Børnene fik oplevelsen af at farverne skiftede, og de gav udtryk for at de have fået nogen andre farver på deres papirer end de farver de havde pustet sæbebobler med, og de var meget nysgerrige efter at se hvad der skete når der blev blandet flere farverne sammen.

Sammenfatning

Vi har med vores projekt fundet en mulighed for at bibeholde de æstetiske lege i samfundet, på trods af at læreplaner og ressourcer er et stort emne i vores nutid. Ved hjælp af hverdagskemi kan man skabe muligheder for at børnene kan lære ved hjælp af de tre læremåder, i forskellige læringsrum. Mange af forsøgene udfordrer børnenes logiske tænkning, og deres sanser er hele tiden i spil, og der er hele tiden mulighed for at bruge fantasien. Vi har været på institutionsbesøg, for at vise og inspirere både børn og institutionspersonale til at gøre brug af hverdagskemien, som lege redskab mellem barn og voksen. Ud fra den feedback vi har fået fra institutionen, må vi sige, at vores besøg har givet børnene en god oplevelse, og at flere har efterspurgt opskrifter på hverdagskemi forsøg. Derfor har vi også valgt at give forældre og andre adgang til vores blog, hvor opskrifterne er skrevet.

Det er lykkedes os at finde frem til en hurtig tilgængelig aktivitet, hvilket var vores formål fra starten. Det var vigtigt for os, at det var let og økonomisk at komme i gang med legene, og dermed øge chancen for at forældre og andre hurtigt kan lege med deres børn, uden at der kræver alverden. Det skulle ikke være muligt, at finde på nogle undskyldninger.

Vi har hele tiden haft John Deweys ”Learning by doing” i baghovedet, og vi må erkende at dette gør sig gældende når børn laver hverdagsforsøg. Under hvert forsøg har børnene været i nærmeste udviklingszone, og vi har som de voksne støttet dem, sådan at de selv kunne tage det næste skridt.   

Begrebsforklaring til rapport

Definition af æstetik: 
Æstetik kommer fra græsk, aisthetikos. Det kan oversættes til fornemmelse, sans, følelse eller sanseperception. Den oprindelige betydning har altså at gøre med en erkendelse gennem en sansemæssig oplevelse. Man kan sige, at æstetik er den kundskab, man får gennem sanserne. Æstetisk er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser.

Den æstetiske virksomhed: Æstetisk virksomhed er den proces, der forløber i værkstederne, og som kan lede til erkendelse af konfliktfyldte forhold imellem modsætninger. Den æstetiske virksomhed en menneskelig adfærd, hvor forskellige dele af menneskets egenskaber arbejder sammen for at forme et produkt.

Den æstetiske læreproces: er en læremåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden.

Empirisk læremåde: Det direkte sansende møde med verden. Denne læremåde er den første vi mennesker tager i anvendelse. Det vi sige, at vi refererer her til den oprindelige betydning af ordet empiri = viden. Viden opstår på baggrund af sansemæssig erfaring. den empirisk læremåde skal forstås som en læremåde, der udspiller sig i det kropsligt erfarede og direkte sansede møde med verden. 

Æstetisk læremåde: Den æstetiske læremåde virker gennem æstetisk virksomhed, hvilket er en fællesbetegnelse for en række beslægtede æstetiske symbolsprog. Det er denne flerhed, der ligger bag betegnelsen æstetisk læreprocesser.

Det æstetisk – symbolske møde med verden.  Denne læremåde er en fortolkningsproces, hvor vi anvender æstetisk- symbolsk form til at bearbejde og kommunikere om vores oplevelse af verden.

De 3 læringsrum: Det handler om at man som voksen går foran, ved siden af og bagved barnet.

Sanseintegration: Sanseintegration er en proces, hvor nervesystemet modtager, sorterer og integrerer sensorisk information fra egen krop og fra omgivelserne. 

Gennem nervesystemets bearbejdning omsættes sanseindtrykkene til motorisk, adfærdsmæssigt, hensigtsmæssigt og meningsfuldt respons.

Flow:  Flowtilstanden er kendetegnet ved, at man er fuldt ud fokuseret og koncentreret. Flow er altså, når vi oplever os selv udfordret til grænsen af vores kunnen. Der er optimal sammenhæng mellem udfordring og kompetencer.

Nærmeste udviklingszone: er en betegnelse fra udviklingspsykologen. Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone. Teorien beskriver, hvordan den voksne pædagog fra sit højere udviklingsniveau i leg kan løfte det enkelte barn op i dets nærmeste udviklingszone. Først ved at hjælpe barnet med et problem, for dernæst at lade barnet klare problemet selv. Den nærmeste udviklingszone er opdelt i 3 faser: kan, kan næsten, kan ikke. 

Det kognitive skema: Er den måde vores hjerne organiserer/ sortere og gemmer viden på. Det kan sammenlignes med en stor kommode med et utal af skuffer. Skemaerne forandrer sig gennem hele livet. 

Tavs viden: skal forstås som en kropslig forankret viden om verden. En viden som ikke umiddelbart kan italesættes. Visse former for tavs viden er usigelig og kan ikke italesættes diskursivt. Anden tavs viden er implicit, hvilket betyder, at denne særlige type viden i princippet kan italesættes, men blot ikke er blevet det.