Idag har vi været på besøg i Midgaard børnehave, hvor vi har lavet forsøg med 3 af de store børn.
Vi havde regnet med at arbejde med en lidt større gruppe børn, men har efterfølgende måtte indse, at det har været en stor succes at være 1 til 1. Kvalitet frem for kvantitet.
Vi startede med at deltage i samlingen på stuen, hvor børnene blev præsenteret for os. Herefter gik vi ud på legepladsen, hvor vi lavede
synke - fylde forsøget. Dette forsøg fungerede som en god måde at bryde isen.
Børnene indsamlede elementer rundt på legepladsen, som de inddelte i tre bunker. De der ville synke, de der ville flyde og de der var tvivl om.
Vi var meget overrasket over, hvor gode børnene var til at inddele tingene rigtigt, og når de havde taget fejl, gav de udtryk for at de var overrasket over at det var forkert.
Efter synke - flyde forsøget, gik vi indenfor i et aflukket lokale, hvor vi lavede
lavalamper.
Skiftevis fik børnene en ingrediens, som de hældte i deres eget syltetøjsglas. Børnene var rigtig gode til at beskrive, hvad der skete, og kunne sagtens se at væsken var inddelt i flere lag. Til sidst blev der sat låg på, hvorefter børnene vendte deres glas på hovedet, og så effekten af det. Da væsken igen var faldet til ro, prøvede de at ryste det. Vi lod glasset stå og falde til ro i vindueskarmen, mens vi fortsatte med et andet forsøg.
Vores sidste forsøg, var egentligt ikke planlagt. Netop fordi vi var endt ud med 3 børn, havde vi mere tid end først antaget. Vi havde medbragt elementerne til
trylleslim, så vi besluttede os for at lave dette forsøg udover de to andre. Børnene valgte hver sin farve. I hver sin skål, blandede de en trylleslim. Reaktionen på slimmen var, at de synes det var ulækkert og det tog lidt tid, før de ville bruge fingrene i stedet for en ske. Først da Rikke satte sig med sin egen trylleslim, og tog den op i hånden, fik børnene også selv mod på det.
Stuens pædagoger virkede meget interesseret i dét, som vi havde lavet med børnene. Vi overhørte, at en pædagog talte med børnene om, at de skulle lave forsøgene inde på stuen, og at de 3 børn som vi havde lavet forsøg med, nu var eksperterne, og at de skulle vise vej for de andre. Da børnene sidder og skal spise frokost, fortæller børnene stolt hvad de har lavet, og er gode til at beskrive forsøgene. Her kunne vi høre, at det var primært lavelampen og trylleslimmen som havde fanget børnenes interessere.
Vi har taget billeder og filmet børnene, efter at have fået godkendelse fra forældrene. Disse billeder kan ses har på siden under fanen "Fotos og film".
Det er aftalt med stuens pædagog, at han ligger et link til vores blog, under den interne side for forældre.Sådan at forældrene har adgang til opskrifter på hverdagskemi, og for at de kan se billederne fra dagen.